Inspiration
|
Plant Begonia Elatior i dine krukker. De samme planter, som du har glæde af i stuen, trives vældig godt ude fra midten af maj. De findes i mange farver og lige så mange nuancer - fra den sarte hvide til den kraftfulde lilla.
Sæt dem i skygge. Begonia er en skyggeplante og trives derfor bedst i fuld skygge mod nord - eller delvis skygge mod øst. Ønskes blomsterne placeret mod syd eller vest, skal de stå under træer, så de får skygge det meste af dagen. Planterne må aldrig stå, så de får direkte sol midt på dagen i tidsrummet fra 11 til 16. |
 |
| Vand dem jævnligt og gød dem sparsomt - gør du det, skal du kun pille visne blomster af et par gange i løbet af sommeren. Når du skal fjerne blomsterne skal du tage hele ranken af inde ved bladhjørnet (stilken). Begonia spreder glæde og pryder krukkerne lige til frosten sætter ind, hvis de passes således. |
Begonia bedst i skyggen

|
|
Begonia eliator-Hybrid Sæson: Maj-Sep
Den populære stueplante kan blive en blomstrende overraskelse i haven med blot en minimal indsats.
Begonia, som fås i mange stærke farver så som rød, hvid og gul og flere sarte pasteller, befinder sig nemlig godt i de danske haver, hvis der blot tages højde for planternes naturlige behov. |
I tropiske skove verden over er Begonia en blomstrende del af skovbunden, og det er da også dette klima Begonia kræver i de danske haver – d.v.s. skygge og fugtig jord. Planten kan derfor med fordel placeres ved hoveddøren på den nordlige side af huset, under træer, på overdækkede terrasser eller andre steder med fuld skygge.For at bevare jorden fugtig skal planten vandes dagligt på de varme sommerdage og ellers cirka tre gange om ugen. I takt med at dagene bliver kortere kan vandingen trappes ned. Har planten for mange gamle blomster, kan du med fordel brække hele blomsterstilken af tæt ved stænglen. Følges disse vejledninger kan du glæde dig over Begoniaens blomster lige til frosten kommer. Så har du en vanskelig skyggefuld plet i haven er Begonia den kønne løsning. |
|